onsdag den 29. februar 2012

En barselsgave

Valde kom til verden for et par måneder siden. Og i dag var jeg på barselsbesøg :-) Valdes nye bukser, som du kan se herunder, syede jeg i går aftes.. Meget blød isoli med rib i livet og ved fødderne. Både isoli og rib passer godt til en dejlig, lille baby, hvis tøj skal være rart at have på!


På afstand ligner det blomster, men i virkeligheden er det jo de fineste små fodspor :-)

tirsdag den 28. februar 2012

Nederdel med blomsterdekoration

Mere lagenlærred, men nu som nederdel med pynt. Næste lagenlærredprojekt er en piget version af Willis nye jakke.. Det glæder jeg mig til at få tid til :-)





søndag den 26. februar 2012

En færdig jakke og Liva i fødselsdagskjolen

Så fik jeg lagt sidste hånd på Willis jakke. Jeg endte med at vælge en hvid lynlås. Både fordi jeg synes den hvide er en flot kontrast til det brune og gule, og så også fordi det var en af de lynlåse-farver, som fandtes i min Stof 2000..

Jeg er ret tilfreds med jakkens pasform og vil helt sikkert bruge mønstret igen, som er fra Ottobre, vinter 6/2011. Jakken er dog lidt lille i størrelsen, så næste gang skal jeg huske at sy i en størrelse større, end jeg normalt gør.

Weekendtur til Isaberg i Sverige. I morges var der det smukkeste lys - omend ikke ret meget sne!

Til pynt: hættedekoration i form af gul stikning med kraftig knaphulstråd samt applikeret retro-ting.

Nu ser han lidt fjoget ud her - men ellers klæder jakken nu Willi vældig godt :-)
Fødselsdagskjolen, som jeg har vist i et tidligere indlæg, er blevet et hit hos Liva. Og den passer heldigvis også!


onsdag den 22. februar 2012

Jakke undervejs! Mangler: lækker, farvet delbar lynlås!!

En jakke til Willi er undervejs her i hytten. Egentlig skulle det være en forårsjakke - helt let og luftig af noget så simpelt som lagenlærred. Men så tænkte jeg, at det måske blev lige luftigt nok trods alt, så har udstyret jakken med mellemfoer af uld (på kroppen) og fleece i ærmer og hætte. Resultatet er en blanding mellem en dynejakke og en voksipose =  en utrolig dejlig og blød, men absolut ikke særlig forårsagtig jakke. Sådan kan det gå, når man som jeg arbejder meget procesorienteret, og det endelig produkt ofte bliver anderledes end det, der oprindelig var tænkt..

Jeg mangler dog en lækker delbar lynlås i en fed farve. Men jeg synes ikke, der er så mange på markedet? Eller er det bare mig?

Derudover tror jeg også, at jeg vil applikere noget lir på jakkens bagside, men det må vente til lynlåsen er fundet. Der mangler også kantbånd i ærmeenderne, men jeg tænker, at det skal matche lynlåsen (som gerne må være en anden farve end gul)..





mandag den 20. februar 2012

Fede fastelavn

Det er sgu da bare for fedt med fastelavn! Liva går totalt meget op i det og elsker at være rigtig grum. Prinsessealderen er heldigvis ved at være ovre hos hende og at få lov at være djævel er lige i øjet!
Willi var "bare" en gemen sørøver uden den store udklædning - og klo, klap, bandana og sabel holdt sådan ca. 5 minutter ;-)

Livas udklædning består af en kappe i sort lagenlærred foret med rød satin, en krave (også af lagenlærred og rød satin) og et rødt tyl skørt, som Liva helt selv har syet!!
Dertil hører sort t-shirt og strømpebukser samt uovertrufne (LÆS: billigt plastik bras) accesories fra BR.



søndag den 12. februar 2012

Til en sød klaverelev

Søde Rosa-klaverelev på 10 år har spurgt, om ikke jeg kunne sy hende en mobilpung. Og jo, det kunne jeg da godt, når nu hun er så sød :-)


fredag den 10. februar 2012

Min djævletøs

I går fik Liva lov til at blive hjemme fra børnehaven, og vi holdt hyggedag med ingredienserne shopping og fastelavnskostumeproduktion.

Som det ses på billedet, vil Liva være djævel i år, så vi har kastet os ud i rødt og sort satin og tyl. Vi er endnu ikke helt færdige, men her kan I se, hvor vi er på vej hen :-)

Og ja - både horn og fork er ganske grimme og naturligvis fra BR. Hvis tiden tillader det, kunne jeg godt tænke mig at finde en anden løsning på begge dele!


Eiiiii og nu spiller de Pearl Jam i radioen. Perfekt!!!!! :-)

søndag den 5. februar 2012

Hvordan en krympet uldtrøje får nyt liv..

De sidste par dage har det bare været HUNDEkoldt i vores lejlighed!! Og den anden dag var det virkelig slemt, så jeg havde pakket mig ind fra top til tå og havde blandt andet fundet en slags gamle håndledsvarmere frem (kan ikke huske, hvad de rigtig hedder). Liva var meget fascineret af dem, så jeg lovede hende, at vi kunne sy nogle lignende i weekenden.

Resultatet blev dette:


Og det var disse, som Liva blev inspireret af:


Vi gjorde sådan her:

Først blev ærmerne klippet af en uldtrøje, som Jens var kommet til at vaske alt for varmt. Ærmebredden var efter vask kommet til at passe til en 6 årig piges arme og ikke længere til mandearme i størrelse i large. :-)


Så sprættede jeg en lille del af hvert ærmes syning op, således at der blev plads til tommelfingrene. Jeg hæftede også enderne omkring hullet og zigzaggede tommelfingerhullet.

Beklager billedkvaliteten her...
Herefter satte jeg rib på den klippede kant..


...og syede en stikning rundt på retsiden.


Til sidst blev vores håndledsvarmere dekoreret med prikkede sløjfer med rødt kantbånd, som matcher ribkanten...

Ja, og sådan ser de så ud på Liva.... med finger i næsen ;-)

lørdag den 4. februar 2012

Sommerkjole - JA, jeg ved godt, at jeg er tidligt på den...

.... men jeg faldt over dette meget lyse, koralfarvede stof med stjerner blandt mine rester, og det er der kommet en kjole til Liva ud af. Egentlig skulle jeg have syet den sidste sommer inden vores tur til Grækenland, men det nåede jeg ikke, så nu får Liva den i fødselsdagsgave om et par uger.

Kjolen er syet i let bomuld i to lag. Det inderste lag er i en mørk koral - lige som på dette tørklæde.

Til kjolen har jeg syet et tylskørt i sort tyl. Så kan kjolen strutte lidt mere - det bliver Liva glad for - og så bliver den samtidig også lidt mindre tøset. Og det er jeg glad for!!

Og så pønser jeg i øvrigt på en giveaway. Men ved ikke helt om jeg tør - det er jo min første :-)



Hvilke knapper skal jeg sætte i?
Liva i samme kjolemodel i sommeren 2010

Skørtet er beregnet til at have under kjoler og nederdele, så derfor er det ikke så tykt...


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...