Først en uge i Kenya og derefter en uge på Zanzibar. En fantastisk ferie med store og vilde oplevelser i Kenya, hvor safarien var det absolutte højdepunkt! Vi så utrolig mange dyr og kom helt tæt på flere gange. På første safaridag så vi bl.a. en gepard og hendes to unger i færd med at fortære den impala, som moren netop havde nedlagt. Og dagen efter kom vi helt tæt på to løvemødre og deres børn, som lå og spiste og slappede af i solen.
Herefter ventede Zanzibar med kridhvide strande, sol og masser af varme. Afslapning og badning for det meste, men vi var også af sted på nogle fede ture. Blandt andet til Stone Town, som er øens største by. Stone town var tidligere et af verdens største slave-centre, en grum og blodig historie, som varede helt frem til 1907. Byen er præget af arabisk kultur, da det var rige sultaner fra Oman, der tjente fedt på slaveri og havde magten på øen i sin tid.
Vi var også på nogle skønne ture på havet. En af dagene sejlede vi ud for at opleve delfinerne, som der er masser af på øen. Udstyret med dykkerbriller og snorkel kunne vi hoppe i vandet - ned til alle delfinerne, som svømmede lige omkring, ved siden og under os. Så tæt på at vi næsten kunne røre dem!
Hele rejsen var en kæmpe oplevelse for os alle. Og især på Liva gjorde det indtryk, hvor anderledes alt er i forhold til i Danmark - ikke mindst hvor fattige folk var, og hvor priviligeret et liv vi har. Det er sundt at tænke på fra tid til anden, og jeg håber, det er noget, der har sat sig fast.
Smukke, smukke Masai Mara. Reservatet hænger sammen med Serengetireservatet i Tanzania. |
Safarilykke |
Kamelæoner er der mange af, men de er virkelig svære at få øje på! |
Velkomstdans i Masailandsby |
Fra Masai Mara til Nairobi |
Boder på række - alle med nøjagtig det samme udbud! |
En lille landsby - en af de mere velstillede af slagsen |
De klassiske fiskerbåde på Zanzibar |
Unger godt tilpas |
Blåt hav så langt øjet kan se |
Snorkling med småfisk og delfiner |
Naturlig lagune |