fredag den 21. juni 2013

Strandtaske made by Liva

I dag har vi spist "fællesmorgenmad" i Livas klasse. Sådan for lige at sige ordenligt tak for det første skoleår i hende og hendes klassekammeraters liv. Et helt år i 0. b er fløjet afsted, og min lille pige har udviklet sig fra at være lidt tilbageholdende og tryghedssøgende til at være en meget selvstændig pige, der i dag er ret så meget mere afbalanceret og harmonisk end blot for et år siden. Og som nu kan slå vejrmøller med helt strakte ben (det er i Livas optik meget vigtigt, når man snart skal starte i 1. klasse)

Det har været fantastisk fint at følge udviklingen i klassen det sidste år, og jeg har kun ros til overs for skolen, pædagogerne - og ikke mindst Livas fantastiske børnehaveklasselærer. Og det skal man jo huske at sætte pris på!

Så som Liva skrev i sit brev: "Jeg har syet en gave til dig, fordi jeg har været meget glad for at have dig som min søde lærer".

Gaven var en taske á la denne. Liva har nemlig som sin mor en kærlighed til kreative projekter, og det er mere end to år siden, at hun syede sin første ting på symaskinen. Derfor var det helt oplagt at gaven skulle være noget syet. Liva har næsten helt selv lavet strandtasken (som vi kalder dem herhjemme) - det eneste jeg kan tage æren for er hankene og stikningen rundt i kanten! Og jo - lidt stolt er jeg da!

Strandtasken vakte heldigvis lykke, og Liva har allerede modtaget sin første bestilling på en taske til lærerindens datter. Så er det at give gaver det hele værd!

Stoffet er i øvrigt købt hos Stofdillen.com




Liva har syet en "keyhanger" i tasken, så der kan komme styr på nøglerne!



12 kommentarer:

  1. Ej hvor sødt, jeg har også det stof liggende og tænkte også på en taske da jeg mærkede det fordi det er så stift :)
    Er sikker på at hun blev glad
    God weekend smukke

    SvarSlet
    Svar
    1. Livas lærer blev glad :-) Og ja, stoffet er godt til taske! Kh Maria

      Slet
  2. OMG hun er dygtig! Og så fint det der med vejrmøllerne, også en vigtig diciplin her hjemme :)

    SvarSlet
    Svar
    1. He He - det smitter jo lidt af hvad forældrene laver. Mine børn aner til gengæld ikke, hvad en trykramme er :-) Sjovt som vejrmøller er en rigtig skoledisciplin! Kh Maria

      Slet
  3. Hvor er hun dygtig :D
    Jeg glæder mig til min datter bliver stor nok :) og måske gider....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så hyggeligt! Du kan godt glæde dig :-)

      Slet
  4. Så dygtig og betænksom hun er, kan godt forstå at du er stolt!

    SvarSlet
  5. :-) Det er rigtig skønt at have små, skønne blebørn børn - men det er nu også ret fedt, når ens børn bliver så store at de også gør ting, man bliver stolt af :-) (selvom 7-årspiger stadig også er hysteriske og urimelige til tider!)

    SvarSlet
  6. Ej, hvor er hun dog bare sej! Store, dygtige pige!

    SvarSlet
  7. Hun er da en sej makron :-) super flot gået!!

    SvarSlet
    Svar
    1. he he, ja hun er måske nok en sej makron, hende Liva :-) Tak.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...