fredag den 10. januar 2014

Hey Frede. Der er nyt til dig! (køredragt til baby)

Frede, min allernyeste, dejlige nevø, er den perfekte undskyldning for at sy småt. Og så har hans mor, min lillesøs altså, og jeg indgået en byttehandel. Jeg fik hendes lækre støvler, som hun aldrig havde brugt mod, at jeg syr en masse småt tøj. God deal.

Senest er det blevet til en (meget!) rummelig "køredragt". Sådan en baby bliver faktisk til en lille bjørn i den :-) Men dragten er praktisk af samme grund, fordi den både er nem at tage af og på en træt eller måske sovende baby.

Dragten her er syet i tyk isoli fra Stofdepotet. Igen havde jeg kun stof lige til øllet, og da jeg så valgte at klippe to ens bagstykker, var det helt tosset! Derfor er det ene bagben nu udstyret med en orange stribe, der dækker over syningen, der skulle til for at lave et helt bagstykke. Og da jeg nu havde puttet orange på der, måtte jeg have mere orange. Derfor skriger hættens fór så højt.

Nå, men ikke desto mindre er dragten stadig vældig blød og anvendelig :-)





Den stolte kusine og Frede








15 kommentarer:

  1. Jeg synes den orange er skøn til det grå

    SvarSlet
  2. Rigtig fin køredragt! Og fed detalje med den orange stribe! Nogle gange skal der en fejl til...

    SvarSlet
  3. Enig! Den er rigtig fed med den orange detalje. Og suk en sød baby :-)

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Heldige Frede og heldige lillesøster at du kan sy så flot :-)

    SvarSlet
  6. Lækker dragt. Sikke hun ligner dig, din datter:-)

    SvarSlet
  7. Tillykke med ham:-) Og god deal - for både søster og dig;-)

    Kh

    SvarSlet
  8. Det med at klippe to ens stykker har jeg også prøvet, med det resultat at der ikke var stof nok :) De lappeløsninger man får lavet kan være super fede, og der er jo ingen der ved at det ikke er meningen det skal være sådan med mindre man fortæller et :)

    Synes i øvrigt at den orange er super fed til det grå og dragten ser rigtig lækker ud.

    SvarSlet
  9. Hej Maria. Super dragt. Hvor har du mønsteret fra?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Mønsteret er et gammel et fra Onion - nr. 10007 :-)

      Slet
  10. Heldige Frede! Dragten er skøn og jeg er vild med de orange detaljer til det grå. Havde du ikke sagt det, havde ingen gættet på at striben var et resultat af en fejlklipning :-) Kram!

    SvarSlet
  11. Tak allesammen, for de dejlige kommentarer :-)

    SvarSlet
  12. Yay - heldige mig og Frede :-) Glæder mig til at putte ham i køredragten - den ser for lækker ud!! Det var altså verdens bedste byttehandel med de støvler ;-) Ha' en dejlig dag!!

    SvarSlet
  13. Og den anonyme er mig - Signe - hvilket du nok kunne gætte :-*

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde. Jooooo havde godt gættet det var dig, der var den anonyme ;-) Kys

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...