onsdag den 26. september 2012

Nederdel i vinterjersey - nyt til mig

Bambijersey hitter totalt til de allermindste, men den dur jo lissom ikke til os store modeller. Til gengæld har jeg fundet en ret fantastisk voksenpendant i form af en såkaldt "vinterjersey".

Jerseyen er købt i Stof 2000, er dejlig lun og umiddelbart virker det som om, at kvaliteten er rigtig god. Jeg syede en hurtig lige-op-og-ned pencilskirt-lignende nederdel med lommer og bortset fra, jeg troede, at jeg syede en lidt løs model (det er den IKKE!!), så er jeg godt tilfreds. Nederdelen er meget anvendelig her til vinter og fungerer godt med såvel støvler og strikcardigan som stilletter og fin jakke. Og så har den netop bestået cykelprøven. For selvom nederdelen er stram, er der tilpas meget stræk i, og det lader sig derfor snildt gøre at tage en tur på jernhesten.

Som sagt, er jeg ret vild med stoffet, så jeg har tænkt mig at sy et par bukser til mig selv i det også. Jeg har ingen over- eller coverlocker, men kun en ganske almindelig symaskine. Det er dog intet problem, for stoffet er nemt at sy i, og du kan sagtens få et meget fint resultat med en god symaskine.



Beklager det totale mørke - men hvad sker der lige for det her gråvejr???


9 kommentarer:

  1. Den ser virkelig fin ud. Du skriver godtnok det er bare er lige op og ned, men det kunne da være skønt med en lille diy på den ;) Lokke, lokke... Eller nogle mål :)
    Og ja, det er fuldstændig umuligt at tage gode billeder i det her sjaskvejr.
    God regnvejrsdag.
    Vh Sofie

    SvarSlet
  2. Hvor er den smart - jeg ku også godt tænke mig en lille bitte diy... ;-)

    SvarSlet
  3. Åh Maria du har gjort det igen...
    Den er super fed. Og ja tak en DIY ville klart være på sin plads her :)

    SvarSlet
  4. Du ser jo bare SÅ godt ud og det samme gør din nye nederdel. Jeg er bare alt for pæreformet til at den slags gør noget godt for mig, så jeg nøjes med at lure med.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  5. Hvor er det en god model til dig :-) Den ville aldrig gå på denne her krop, men hold op, hvor kan du bære det flot!!
    Kh Viola

    SvarSlet
  6. Du er bare stanglækker:)

    Jeg har lige købt en lignende jersey nederdel i Kvicly (af alle steder), og er så glad for den, så går også og lurer på at sy noget selv. Dejligt med god inspiration.

    SvarSlet
  7. Ihhh altså. Mange tak. Jeg rødmer jo helt ;-) Skal nok lægge en DIY op, hvis jeg syr en nederdel af samme slags igen. Har ikke lige fået taget billeder af processen denne gang nemlig.
    Mht. former, ja så tror jeg nu heller ikke jeg kommer til at gå med nederdelen så ofte uden også at have en lang bluse eller skjorte på af en art. Og hvis man gør sådan, så synes jeg en nederdel a la denne går fint til de fleste numser :-) Kh Maria

    SvarSlet
  8. Den sidder jo fantastisk på dig! Jeg har så svært ved at få syet noget til mig selv, men har et par idéer i gemmebogen - så måske en dag? :-))

    SvarSlet
  9. Tusind tak Bodil. Jeg har altså også indtil for ret så nylig haft MEGET svært ved at få syet noget som helst til mig selv. Var bange for, at det ville komme til at se total amatøragtigt ud. Men jeg må sige, at hvis man nu bare vælger de modeller, som er oplagte at sy selv - fx sådan en nederdel her - så går det ganske nemt. Glæder mig til at se, hvad du finder på en dag :-) KH Maria

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...