mandag den 1. oktober 2012

Blandet landhandel

Det var dog i grunden et sjovt udtryk, kom jeg til at tænke over, da jeg havde skrevet overskriften :-) Men ikke desto mindre, så er indlægget her en blandet omgang.

I weekenden har jeg ikke haft et eneste minut ved symaskinen, men har derimod knoklet på Willi og Livas værelse for at få dampet alt det gamle og ramponerede savsmuldstapet af væggene. Det var godt nok kedeligt, og mine ømme arme er et tydeligt bevis på, at mine armmuskler ikke er noget at prale af.

Under det gamle tapet findes de smukkeste rå vægge, og hvis rummet ikke var et lillebitte børneværelse, som jeg ikke synes kan bære det meget rå udtryk, kunne jeg godt have fundet på at lade den ene væg stå rå. Fx tror jeg det kunne set ret godt ud med sådan en væg i vores køkken, hvor vi i forvejen har ladet de gamle mursten være synlige på den ene væg..

De rå vægge står super fint til både nyt design og moderne keramik, men er også meget skønne til mere ramponerede loppefund. Så det får I lige lidt biller af :-)

Og ja, så er der også glimt af et par bukser, jeg skal have sendt af sted med posten i dag.  Modellen er den samme som denne, bare temmelig meget større. Så store, at de faktisk klædte Willi vældig godt - især hvis han ikke havde været en dreng!


En trollegren fik sig en hurtig gang maling.
Det ser da fint ud ik'?
Vores ene køkken væg. Hvis nu den modsatte væg i vores store køkkenalrum var rå, ville det være sejt!
En færdig buksebestilling.

Retrougle med neonstikning

4 kommentarer:

  1. Åhh hvor ser det altså for fedt ud med den rå væg mod de skønne ting. Men jeg tror du har ret - det er for råt til et børneværelse :-) Vi trænger også til at få dampet kilometervis af grimt stoftapet ned fra vores vægge, men jeg har endnu ikke turdet give mig i kast med projektet for det sidder virkelig FAST! Glæder mig til at se hvordan jeres børneværelse kommer til at se ud!
    Kh Bodil

    SvarSlet
  2. Hehe ingen chace for at du keder dg :-)
    Bukserne er flotte lækker blanding gul og lilla! Og flotte mærker - det er helt professionelt!
    Kh Viola

    SvarSlet
  3. Lidt sjovt...vi har nøjagtig samme krikke stående på vores børneværelse :-)

    SvarSlet
  4. Tak for kommentarer ;-)
    Bodil: jeg HADER at dampe tapet af. Og hvis ikke det var fordi mine handyman forældre havde presset på og har planlagt, at de kommer i weekenden for at sætte filt op, så havde jeg nok ikke fået det gjort! Så jeg forstår godt, hvis du lader jeres sidde!!
    Viola - nej, jeg keder mig ikke :-) Og det er jo også hårdt at blogge ;-) se denne: http://slinkysskaberier.blogspot.dk/2012/10/hardt-arbejde-at-blogge-fnis.html
    Og tak - mine mærker er faktisk bare visitkort printet hos Vistaprint.
    By myr - hvor pudsigt I har samme krikke. Min er fra den lokale luksusgenner, som desværre lige er lukket...

    Kh Maria

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...