Jeg er desværre slet ikke god til at udnytte de få retrostoffer, jeg har liggende i skabet. På en eller anden måde, så appellerer de ikke rigtig til mig, selvom jeg synes, det er virkelig smukt, når I derude skaber fine kreationer ud af jeres retrostoffer.
Nå, men i går aftes blev jeg så enig med mig selv, at det var synd og skam ikke at bruge bare lidt af stoffet, så syede et hurtigt babytæppe i store tern samt en lille flagranke. Retrostofferne i flagranken har jeg vundet i en giveaway hos hende her.
Den gule frotté i tæppet er sat sammen med lilla og brune fløjslapper - både af den bred- og smalriflede slags, og der er lilla fleece på bagsiden. Tæppet er dejlig blødt og kan nok gøre lykke hos Livas dukker eller i bilen.
God weekend til jer!
Det er et virkeligt fint tæppe!! Jeg er heller ikke så god til at bruge mit retrostof, men synes også at det er SÅ fint :-)
SvarSletKh Viola
Hvor sjovt. Jeg kunne ha skrevet dette indlæg. Synes også nogle retro stoffer og kreationer er super flotte, men jeg formår ikke rigtig at få stofferne integreret i mit hjem eller ideer til mine kreationer. Skal også trive mig selv til at bruge af det.
SvarSletDet er sjovt, I også har det sådan. Men vi er jo heldigvis alle forskellige her i blogland :-)
SvarSletVirkelig en fin kombination Maria. Hmm jeg har det nok mere sådan at det meste af mit retrostof er for tøset til Emil...
SvarSletTak, Libbie. Hrm ja - det kender jeg også godt. Er nemlig ikke nået dertil, hvor jeg får puttet Willi i blomster - og ja, Liva vil ikke ha' det. Hun vil for tiden mest bare gå i sort ;-)
SvarSletKh Maria
Mit retrostof havner også enten i børneværelset eller i kjoler til Emma - kan ikke rigtigt få det til at passe ind i resten af huset. Men synes det ser så fantastisk ud, når jeg ser andres gennemførte hjem :) skønt tæppe du har syet! Kram Bodil
SvarSletTak Bodil. Og ja - jeg har det helt ligesom dig! kh maria
SvarSlet