torsdag den 21. februar 2013

Kan I hjælpe? Noget om et gulvtæppe :-)

Endelig, efter maaaange års overvejelser fik vi sendt vores vores gamle, før kirsebærtræ-agtige, nu smukke hvide Montana-reoler til en autolakerer. Jens mener, at de blev sendt af sted, fordi jeg følte, jeg blev nødt til at gå med på den renoveringsbølge, der ruller ind over vores ejendom for tiden.. Måske. Men ikke desto mindre er resultatet dejligt. Og det er jeg heldigvis ikke den eneste, der synes :-)

Nu hvor reolerne er malet, og der samtidig er blevet plads til et ekstra skabsmodul, har vi rykket det meste af Willis legetøj ind i stuen. Vi bor i en lejlighed på 86 m2, hvor børnene deler et lille værelse på under 10 m2. Ergo er det ikke rigtig muligt at dele det op. Det er som sådan intet problem, at de deler værelse, da ingen af dem er specielt glade for at være uden hinanden. Men når Liva har skolekammerater med hjemme, er sagen lidt en anden, for der vil hun gerne kunne være på værelset uden Willi. Det håber vi kan lade sig gøre nu, hvor han ar fået hele stuen som legerum :-)

For at gøre det lidt mere hyggeligt og for at skabe et "legerum" i rummet, er vi på jagt efter et lækkert gulvtæppe, som skal være på gulvet foran reolerne. Jeg forestiller mig, at det skal være ca 2 x 2-3 meter. Inde i mit hoved det sort/hvidt, mest fordi jeg generelt er til det neutrale, når det kommer til de større ting i hjemmet, og også lidt fordi jeg ved, at jeg lynhurtigt bliver træt af modefarver. Og det er simpelthen for dyrt at udskifte sådan et tæppe ofte.

Men nu er jeg gået i stå. For hvad skal jeg vælge? Det skal både være neutralt, lækkert, supplere den øvrige indretning og være vældig rimeligt i pris.

Ved du, hvor jeg finder sådan et tæppe?

Gode forslag modtages meget gerne :-)

Stilen i vores hjem er sådan lidt nyt blandet med lopper. Ikke specielt pænt eller poleret. Farverne udover sort er lige nu en del isblå matchet med gul/orange toner..  Her er skramlet og børnevenligt og en lille smule indianer-hippie-stemning med en del dåser og andet genbrugsblik.

Jeg prioriterer at gøre plads til kunst i form af diverse tryk, relieffer og børnetegninger.. Så tæppet skal kunne passe til, at væggene larmer lidt og ofte skifter udtryk..



Det er herovre foran reolen (som stadig mangler at blive ordnet og organiseret), at tæppet skal ligge.
På billedet ser det småt ud med pladsen, men i virkeligheden kan der snildt være tæppe med en længde på

ca tre meter og en bredde på to.

Jeg har kigget lidt rundt og er faldet over tæpperne herunder. Men over 3000 kr. vil jeg helst ikke give..
Måske du kender til andre steder, hvor de har superlækre sort-hvide-grå tæpper, som både er neutrale og spændende på en gang?
Set på Nordhjem.dk
Hvis det findes i sort, hvid, grå-agtig farvekombi, så kunne det måske være en mulighed?
 
Set på Room21.dk.
Lækkert men dyrt.

Set på brandtstaepper.dk
Jeg hælder lidt til dette, fordi både tæppe og pris er ganske fornuftig :-)

Fra IKEA
- men så vidt jeg kan se, forhandler de det ikke længere?



5 kommentarer:

  1. Jeg synes I bor pænt - og efter min mening er det kun dejligt med liv og børnelegetøj. :-)
    Mht. til tæppet ville jeg opsøge en god møbelforretning (ved ikke hvad der ligger der, hvor I bor) og se hvad de har. Pæne, store gulvtæpper plejer ikke at være særlig dyre - og de er ofte sat ned.

    Kh Bodil

    SvarSlet
  2. IKEA har et super flot stribet sort/Hvidt gulvtæppet hvor striberne er lidt forskudt fra hinanden. Kan ikke lige huske hvad det hedder, men måske det er fra ps-serien. Prøv at kontakte dit varehus og hør dem ad, mener det koster ca 1800 kr. Jeg har selv kig på det, men det forhandles desværre ikke i Århus, så skal have et BYD til Ålborg hvis vi skal have det. Kan dog ikke huske målene, det er måske lidt større end det du søger. Hvor ser der i øvri hyggeligt ud hjemme hos jer!

    SvarSlet
  3. Jeg har sendt et par links som inspiration til din email. Glæder mig til at se hvad du finder på :-)

    SvarSlet
  4. Tusind tak for jeres input. SÅ fedt I vil hjælpe :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...