tirsdag den 17. september 2013

To dage med mønsterkonstruktion.. og et pencilskirt

Den forgangne weekend har jeg tilbragt i en kælder sammen med en håndfuld søde bloggere og en vildt dygtig underviser. Vi var så heldige at være med på en workshop i mønsterkonstruktion hos Nanna, der er uddannet konstruktør og modelsyer.

For sådan en som mig, der er hundrede procent selvlært, var det intet mindre end fantastisk at få sat lidt "teori" på, hvad det egentlig er, der sker, når man arbejder med kroppe og mønstre. Hvordan en rykket søm ændrer udtrykket et andet sted på tøjet, og om hvordan udregninger, linealer og milimeternøjagtighed bruges til at skabe de perfekte former. At det så oveni var vildt hyggeligt, gør jo bare oplevelsen endnu bedre!

Rigtig mange af de principper, regler og gode råd, som Nanna øsede ud af, har jeg tænkt mig at gøre brug af fra nu af. For selvom jeg ikke kan tegne et kompliceret mønster fra bunden, kan næsten alt det, vi fik med hjem efter to dage i selskab med Nanna, i den grad bruges, når man fx arbejder med eksisterende mønstre. Nu ved jeg for eksempel, hvordan man kan rykke og tilpasse sit indsnit, fikse ærmegab og i det hele taget lave små justeringer, der betyder alverden for helhedsudtrykket.

Jeg er hooked og kan kun opfordre jer derude, som også nørder med syning, til at tjekke Nannas blog How to do fashion ud og holde øje med fremtidige workshops. Det kan virkelig anbefales.


P.S. På workshoppen fik jeg lavet et mønster på en tætsiddende nederdel (den man kan se sidst i indlægget) og et mønster på en oversize cardigan, som jeg ikke har fået syet op endnu. Der blev også lavet både bukser og kjole - klart mere krævende projekter, som jeg glæder mig meget til at se!

Hold øje med Asli, Cecilie, Anne Sofie, Christina og Karens blog og se, hvad de fik ud af weekenden.

Glade piger klædt i Nannas grundmodeller. Herefter blev der nålet, målt, regnet og rykket, så grundmønstret til sidst blev et helt personligt mønster.
Der arbejdes hårdt for at nå frem til det perfekte buksemønster.
Stor koncentration

Mit færdige resultat



18 kommentarer:

  1. Det lyder så fedt!
    Det kunne jeg virkelig godt tænke mig at lære.

    Superfint resultat, du kom hjem med :).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maj. Og ja - det var virkelig lærerigt. Kan kun give Nanna mine allerbedste anbefalinger :-) Og sådan et kursus som inkluderer linealer og milimeternøjagtighed må da være noget for en arkitekt! Kh Maria

      Slet
  2. Hvor ser det hyggeligt ud! Det må være super spændende at lære de små ting, der gør den store forskel. Og sikke et flot resultat!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig lige præcis de små ting, der betyder så meget :-) Og Tak.

      Slet
  3. Fantastisk nederdel! Virkelig fin.. HVor ville det være lækkert med sådan et kursus..:)
    KH Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anne. Hold øje med Nanna - der er en workshop på vej, ved jeg.

      Slet
  4. Er så misundelig!! Sådan en weekend røg lige i d øverst på min ønskeseddel ...
    Super fin nederdel!!
    Og så ser det oven i køber hyggeligt ud...
    Glæder mig til at se de andre mønstre i brug
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Stine. Det er et godt ønske! Tak :-)

      Slet
  5. Wauh!! Flot nederdel, åh ja sådan et kursus vil jeg også gerne på, og jeg havde også kig på dette, men desværre var der andre ting i kalenderen. Glæder mig til at se din cardigan;-)
    Hilsen
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det var et mega godt kursus, så du må prøve det en anden gang. Jeg glæder mig også til at se min cardigan, når jeg forhåbentlig snart får tid til at sy den :-)

      Slet
  6. Super fin, er den:-) Glæder mig til at se din cardigan, når du når til den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Cecilie. Og lige over. Er virkelig spændt på dine bukser!

      Slet
  7. Tak for sidst. Det var rigtig hyggeligt at møde dig. Jeg glæder mig til at følge med i, hvad du mere får syet op ud fra dine grundmønstre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Asli. Lige nu mangler jeg bare tiden til at få syet den cardigan, altså! Glæder mig til at se din vilde kjole :-)

      Slet
  8. Tak, for en rigtig hyggelig weekend. Det var rigtig hyggeligt at møde dig. Og hvor har du fanget mig fra en skøn vinkel:) Rigtig god lørdag.

    SvarSlet
  9. hihi... okay - jeg kan godt se det, nu du siger det - men syntes altså bare det var så fint, at I alle var så glade på billedet! Meget hyggeligt at møde dig og sludre om fælles midtfynsminder og -bekendte :-) Kh Maria

    SvarSlet
  10. Dejlige billeder fra en fantastisk weekend. En fed oplevelse som jeg stadig er høj på. Du ser så godt ud i den nederdel. Glæder mig til at se din cardigan i andet end hvid jersey:-)
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var sgu en fantastisk weekend :-) Og tak. Glæder mig også til at se dig i kjolen! Kh Maria

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...