tirsdag den 5. august 2014

Sommerferie 2014

Jeg er ikke helt klar til at slippe feriehumøret endnu, så giver lige minderne en opfrisker med årets sommerferie-indlæg :-)

Det meste af vores ferie tilbragte vi i Sydfrankrig, hvor vi ofte før har været. Men ikke desto mindre er det stadig lige smukt, stemningsfult - og varmt. I en lejet familiecontainer, som Jens kalder den røde Citroën Picasso (håber ikke jeg fornærmer nogen, men der er ikke meget maskulinitet over den bil!), kørte vi rundt i området omkring Cannes. Vi så og oplevede en masse, men det smukkeste vi så, var uden tvivl regionen Gorges du Verdon, som er vildt imponerende med sin dybe, dybe kløft og sine søer med azurblåt vand. Det kan klart anbefales, hvis nogen skulle komme på de kanter.

Lidt af ferien var planlagt hjemmefra - resten tog vi hen ad vejen. Det passer os bedst sådan. Og så er det uden tvivl det fedeste for os at rejse væk fra Danmark, når vi rigtig skal koble fra. Så er der (næsten) intet internet - og det giver helt sig selv at holde pause fra de utallige online fristelser og tidsrøverne. Det er jeg sikker på er godt. Bare en gang i mellem.

Håber I har nydt ferien lige så meget som os :-)


Er det en telefonelevator, mor?

Mystiske, mennesketomme middelalderbyer med fascinerende kirkegårde

Vind i håret

Floden der løber gennem Gorges du Verdon

Imponerende udsigt fra toppen af kløften i Gorges du Verdon. Man kalder det også for Frankrigs Gran Canyon. 

Vi hjuller i cykelbåd i det smukkeste vand man kan tænkte sig - floden har udspring i fantastisk smukke søer!


Endnu en cola på endnu en café.

Strandliv!



Noget af det jeg elsker allermest er de varme aftener. Så smager pizza og øl helt forrygende.

Alle Frankrigs smukke blomster..

Pladser, ældre mænd og boules. Så bliver det ikke meget mere fransk.

Jens er fanget midt i et "buuuum". Selv i luksusbyen St Tropez er der en gammel borg.

Og i Nice - som er spændende og meget mere end blot en by, man flyver til - er der åndehuller for børn!


Og hjemme på Fyn er der Bøjden. Med klart vand, krappefangst og fiskekuttere :-)


4 kommentarer:

  1. Det ser fantastisk ud!!! Hvor boede i henne??? Vi er nemlig allerede nu ved at tænke over ferien til næste sommer som forhåbentlig kommer til at gå til sydfrankrig, så kunne godt bruge lidt inspiration. 😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lea. Det var i hvert fald også dejligt og kan bestemt anbefales. Vi har været der mange gange, fordi mine svigerforældre har en lejlighed i Cannes La Bocca, som ligger et par km uden for Cannes. Der var vi en uge. Inden da boede vi nogle dage på en lillebitte campingplads i Gorges du Verdon - ikke ret langt fra Castellane. Herfra kunne vi se både fine små byer og den flotte flod samt søerne, som floden udspringer i. Til allersidst boede vi en lille uge 5 km uden for St Tropez i et område jeg ikke kan huske, hvad hedder - noget med Rampuella?! Lige meget hvor man bor, er der smukt, og det er let at køre til alverdens seværdigheder... :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...