onsdag den 5. august 2015

Sommerferieglimt - 2015

Sommerferie. Tror ikke der er noget, der slår det. 3 ugers familietid, nye oplevelser og ferie langt væk hjemmefra.

I år tog vi sydpå i bil. Det er flere år siden, vi sidst har kørt så langt, men alt gik fint. Og fordelen ved sådan en kør-selv-ferie er, at der er helt vildt meget at se på vejen. Havde da fuldstændig glemt, hvor sindsygt smukt der er i de schweiziske alper!

Køreturen gik til den italienske riviera, hvor vi havde booket en uge i en lejlighed. Men inden da nåede vi forbi München et par dage (som er en rigtig fed by!) og nød også 4 dages idyl og skønhed ved Como-søen. Efter en dejlig uge i feriebyen Albenga ved havet, hvor vi boede på et hyggeligt og ikke særlig stort lejlighedshotel (uden underholdning, skøre bamse-bjørne og all inclusive, som vi ikke er så meget til) sagde vi farvel til Italien i Piemonte. Et område vi helt sikkert må til igen og gerne som 'agri-turister', hvor man for det meste bor som bed & breakfast på et eller andet fantastisk landsted.

Som prikken over i'et besøgte vi på vejen hjem Füssen i Bayern og så det imponerende eventyrslot Neuschwannstein. Det ligger vanvittig smukt på et bjerg med udsigt over grønne landskaber og smukke alpesøer. Joooo, Sydtyskland er skam også et besøg værd!


München. En dejlig by. Grøn med flotte bygninger, gode restauranter og et kæmpe BMW-museum. 

I de norditalienske alper

Mere smukt alpelandskab på grænsen mellem Italien og Schweiz

Ankommet til byen Musso ved Comosøen, hvor vi boede med en fantastisk udsigt. 

På tur til de mange smukke byer, der ligger som perler på en snor langs Como-søen.

Sø-badning.

Varenna

Mere Como

Middelhavsbadning ved Albenga. Det er svært at finde smukkere havvand. 

Vores hjem for en uge. Småt og godt - og uden al mulig mærkelig underholdning. Til gengæld masser af søde børn, bolde og uno.

Pause i den charmerende, gamle by Alassio ca. 10 km fra Albenga.

Piemonte / La Morra

La Morra. Vinmarker så langt øjet rækker. 

På toppen af La Morra by

Udsigt over La Morra fra byens kirketårn

Vandretur med ungerne omkring La Morra. Det skal de øve sig lidt i :-)

'Jeg har nået toppen, mor'

Overnatning på La Tilia - agriturismo.it, hvis du vil se mere.

Hvad mere kan en byboer ønske sig?


Og den allerdejligste golden retriever


Ren bondegårdsidyl til stor glæde for ungerne

Dejligt værelse i rammer fra år 1700

Aftensol

For foden af Neuschwannstein ved Füssen i Bayern

Neuschwannstein som efter sigende har været inspiration for Disneys mange eventyrslotte




4 kommentarer:

  1. Sikke nogle dejlige ferie billeder :-) Der er så mange smukke steder sydpå, jeg har endnu ikke været med Como søen, men den er på min liste :-)

    SvarSlet
  2. Skønne feriebilleder. Vi har været på ferie i La Morra flere gange og skal af sted igen når børnene bliver lidt større, så det er godt med lidt inspiration til hvad man kan se på vejen.

    SvarSlet
  3. Skønne billeder. Længes allerede efter næste års sommerferie :)

    Kh. Linette

    SvarSlet
  4. Tak for søde kommentarer. Længes efter sommer!! Gør I ikke også? Kh Maria

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...