fredag den 25. maj 2012

En sommerkjole med luft i

Selvom det gode vejr og generel travlhed udkonkurrerer min symaskine disse dage, er det dog alligevel lykkedes mig at få bakset en luftig sommerkjole sammen - som her bliver luftet på altanen :-)

Kjolen er syet i let og lækkert stof med hvide blomster på grå baggrund. Stoffet er lidt mere "stille" end det, jeg plejer at bruge, men går ret fint til en sommerkjole, synes jeg.

Til gengæld har jeg et knappeproblem. Vil så gerne finde nogle flade, sorte blomsterknapper, som skal monteres bag på kjolen i stedet for dem, jeg har brugt nu. Men hvor finder jeg sådanne knapper?

Kjolen er syet efter samme mønster som denne kjole, der bliver vist frem i et af mine allerførste blogindlæg!




3 kommentarer:

  1. Wauw den er virkelig fin. Jeg synes også, at det stof egner sig rigtig godt til en sommerkjole. Har samme problem som dig med at finde tiden i denne tid med det dejlige sommervejr.
    Jeg forstår ikke rigtig hvad du mener med flade knapper.
    Kh viola

    SvarSlet
  2. Ej, hvor er den sød - hvem der bare havde en lille pige at klæde på også ;o)

    SvarSlet
  3. Tak begge to. Med flade knappper mener jeg egentlig bare helt almindelige knapper, der lægger sig pænt ind til stoffet ;-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...