lørdag den 1. september 2012

Ny nederdel og en blog med masser af diys

Forleden faldt jeg over en DIY på en superlækker nederdel i det skønne gule og hvide zigzag stof, som den sidste tid er dukket op flere steder her i blogland. DIY'en er fra en - for mig - ny blog, hvor der findes en del forskellige tutorials på tøj især til børn.

Jeg måtte lige teste og syede en hurtig model til Liva i et stykke udsalgsstof fra Stof 2000. Er dog et af de mennesker, der generelt har det dårligt med regler, rammer og opskrifter, så jeg kan bare ikke følge en DIY fuldstændigt. Heller ikke denne gang. Så har justeret lidt, fordi det er typisk mig - og så synes jeg altså også, at det var en lidt sjusket måde at sætte i elastik i nederdelen på, bl.a. fordi man får nogle trælse syninger i siden, hvis man følger DIY'en slavisk. Derfor syede jeg først nederdelens to stykker sammen, og derefter satte jeg elastik i løbegangen bagpå (og ikke inden, som der står i DIY'en). Sådan kunne jeg undgå de irriterende samlinger i siderne. Jeg har også sat linning på, men det er dog ikke nødvendigt. I virkeligheden ville det måske nok være mere cool uden.

Jeg overvejer at skalere nederdelen op i mig-størrelse, for i det rigtige stof bliver den superfed - er jeg sikker på!

Liva gad desværre ikke lige lege model i dag, så billederne er uden barn!


Og så lidt fra hverdagen. I går var vi til sommerfest i ungernes institution. Eller det er jo i teorien ikke længere Livas børnehave. Og så alligevel. For Klatretræt, som den kombinerede vuggestue og børnehave hedder, vil altid være vores vores - og for os verdens bedste institution. Et hold af super engagerede og fagligt dygtige medarbejdere er med til at skabe en god, tryg og udfordrende hverdag for vores unger. Faktisk er jeg så glad for stedet, at jeg kan blive helt rørt af at tænke på, hvor heldige vi har været, at vores børn mere eller mindre tilfældigt er havnet i en institution, der ligger i den grimmeste betonblok på Frederiksberg, rummer et væld af forskellige nationaliteter og ligger en god cykeltur fra, hvor vi bor. For det er jo hverken afstand eller rammer, der er det vigtigste, når det kommer til, hvordan børnene har det. Det er menneskerne og al den varme og tryghed, de formår at give videre til vores børn.

Ja, sådan lidt tudeagtig og rørt i det, bliver jeg let jeg for tiden. Også den anden dag, hvor jeg talte med min farmor i telefonen. Vi kom ind på, hvor glade mine forældre er for, at de kan hjælpe både deres forældre og os børn og børnebørn. Og så siger min farmor, at det jo er noget underligt noget, at der faktisk ikke længere er nogen, der har brug for en, når man er blevet gammel. Det kunne jeg slet ikke holde ud. Min farmor er stadig en stor del af mit liv, omend mest i mine tanker, og jeg har da brug for hende, ikke mindst fordi hun er en stor del af mig og min historie! Mine og mine søskendes mange, mange timer hos min farmor og farfar da vi var små, er noget jeg ofte tænker tilbage på. Det var tryghed og leg. Og altid rart. Det er også min farmor, der har givet mig lysten til at være kreativ. Hun kan alt med sine hænder! :-)  Og hvor mange gange har jeg som barn ikke sagt "farmor, kan du ikke lige lave sådan en dukke, der har fire arme, smukke øjne, en vendbar kjole - og så farfar kan lige lave et hus til den i sit træværksted? 

Så, ja - det her er måske en påmindelse til mig selv om, hvor vigtigt det er huske at bruge tid sammen med dem, man holder af. Og ikke være bleg for at fortælle, hvor meget de betyder og hvor fantastiske mennesker de er.

Med disse hippieagtige og bevingede ord; rigtig god weekend til jer alle!

En vi-elsker-klatretræet-kage

6 kommentarer:

  1. Rigtig fin nederdel i skønne striber. Jeg har netop tænkt mig at sy en nederdel til mig selv med stort læg midtfor, linning og elastik i "baglinning". Men måske du når det før mig - så vil jeg glæde mig til at se din version ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg er vild med nederdelen og kan rigtig godt lide at linningen er klippet på tværs af trådretningen, giver et godt spil:)
    Og ja, man skal huske og påskynde sine ældre slægtninge, en dag er de der ikke mere og så er man selv blevet gammel og står måske med den samme følelse som de. Jeg savner selv at have mine bedsteforældre og ville ønske at de stadig var her den dag i dag, så de kunne have oplevet min søn og kommende søn. Det er noget helt specielt:)

    SvarSlet
  3. Wauw en lækker nederdel, den blog må jeg vist hellere lige bruge lidt tid på :)

    SvarSlet
  4. Ta for jeres kommentarer :-) Glæder mig til at se om der kommer nederdele på Frk. Turkis og Binemor.
    Og ja, Catrine, det er bare så vigtigt at påskønne sine ældre slægtninge og bruge tid sammen. Og jeg er også meget glad for, at jeg stadig har tre bedsteforældre tilbage, som også kender mine børn. Det er guld værd for os alle!
    Kh Maria

    SvarSlet
  5. super super fin kjole. Og kloge ord, du har helt ret :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...