tirsdag den 4. september 2012

Nye kjoler...

... En Peter Pan en og en med instrumenter. Hvis Willi havde været en pige (eller hvis moren bare ville give den arme dreng lov til at få kjolen), så ville han elske den, for han er tosset med alt, der har med musik at gøre. Derfor var der tidligere på sommeren heller ingen tvivl om, at Grøn Koncert var et større hit end Cirkus Sumarum. Det var simpelthen den fedeste oplevelse at se sin lille søn gå total amok og skråle med på alle Seebachsangene med store julelys i øjnene.

Nå, men det var kjolerne. Begge herunder er syet af babyfløjl og pyntet med bånd og knapper. Noget vintage, noget ikke.

Ingen af dem er blevet til nye favoritter hos mig, men da jeg eksperimenterer lidt for tiden (skal have syet en masse til Workshop Copenhagen her til midten af september), så går det nogen gange rigtig godt og andre gange ikke. Det har dog vist sig i den tid, jeg har været med i det kreative butiksfællesskab, at kjoler i alle mulige afskygninger går som varmt brød. Og så er det jo, at jeg skal finde en balancegang mellem at sy det, jeg selv synes er allerfedest, og det der sælger. Det er nemlig ikke altid det samme..

Denne grønne sag (tror ikke jeg er så vild med grøn) kan om ikke andet bruges til Peter Pan/Robin Hood fest,
hvis nogen skal til sådan én :-)

Et lille læg på kjolens front - ligesom i den nederdel, jeg viste frem i forrige indlæg..

Pyntebåndet med instrumenter har jeg arvet af Jens' mormor. Jeg synes det er superfedt, men
desværre er det nok lige lovlig tungt i udtrykket til kjolen her..

Begge kjoler er med knaplukning bagpå


10 kommentarer:

  1. Jeg synes de er fede Maria! Båndet med musikinstrumenter gør lige at den ikke er "helt almindelig" - jeg synes den er lækker.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  2. Maria du må ikke være så kritisk overfor dit arbejde(!) Du er super dygtig og begge kjoler er altså så smukke. Jeg kan godt lide den varme grønne og tænker med et par tykke grå leggins under til en lille pige og gule gummistøvler sidder den da lige i skabet :)
    Altid fedt at se hvad du får fra hånden.
    kh Libbie

    SvarSlet
  3. Jeg er helt forelsket i den grønne.. ihh hvor er den skøn! Hvis den nu var en str 80, så ville jeg elske den til min datter. Du er så dygtig!

    SvarSlet
  4. Hvor har du ret i, at bare fordi man selv synes noget er fedt så kan det hænde (sjældent men alligevel) at andre synes noget andet. Og omvendt. Og der skal jo være noget forskelligt i butikken, til alle de forskellige folk.
    Jeg er f.eks helt vild med den grønne. Synes Så godt om snittet og farven!!
    Det er så spændende med din/jeres butik. Hvad skal der ske i september siden du skal sy så meget?
    Kh Viola

    SvarSlet
  5. Jeg synes de er super skønne begge to. Kan godt følge dig lidt i det med den grønne, men på den anden side så er den bare så sød med det snit og det lyserøde til.

    SvarSlet
  6. Ej, jeg synes begge modeller er fine men favoritten må være den med båndet...havde købt den på stedet hvis det var muligt og jeg altså lige havde haft en pige ;o)

    SvarSlet
  7. Jeg er ås helt pjattet med begge kjoler. Den sorte med instrumenterne kunne være oplagt til min datter da vi spiller meget musik.
    Du laver nogle rigtig fede ting :-)
    Kh Line

    SvarSlet
  8. Jeg er helt vild med den med instrumenterne! Den er bare så fin!

    SvarSlet
  9. Tak piger. Det er sgu så sjovt at høre, hvad I synes. Og I bekræfter mig jo i, at vi ikke alle har samme smag. Og hvis vi havde, ville det da også være ufatteligt kedeligt at blogge, hva'? Ofte er det forskellige farver, mønstre, illustrationer etc. der appellerer til os, og det er da ret så interessant. Det viser, at vi mennesker er vidt forskellige, og det er da rart at vide. Også som du skriver, Viola, i salgsøjemed.
    God dag til jer alle! Kh Maria

    SvarSlet
  10. Hov, glemte helt at svare på det med butikken, Viola. Det går rigtig godt med butikken. Folk på Islands Brygge er meget glade for, at butikken er tilbage igen (først lå den på Bryggen, så igen i byen, og nu igen på Bryggen. Og jeg selv, synes det er fedt at prøve at være en del af et butiksfællesskab, hvor så mange forskellige kreative kræfter er samlet. Den 15. september holder vi en lille event med temaet samarbejde, så derfor er flere af os medlemmer gået sammen om at lave "fusionsprodukter". Derudover skal der også være fyldt op med efterårsvarer fra den dag af. Og derfor syr jeg en del for tiden :-) Kh M

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...