fredag den 14. september 2012

Sweat

Også jeg er røget med på sweat-bølgen. Jeg er inspireret af flere dygtige kvinder her i blogland, bl.a. af Mette og Line, som begge har syet sweatshirts, der er über cool, men også af den virkelige verden, hvor det vrimler med sweat.

I går syede jeg derfor en nederdel og en bluse til Liva - sidstnævnte er dog på i skole lige nu, så jeg kan kun give jer et lille rystet sneak peak af den i dag. Såvel bluse som nederdel er sat sammen med koksgråt stof med fine strukturer. Farven og stofkvaliteten, synes jeg, står virkelig fint til den sarte rosa.

Jeg mangler i øvrigt et perfekt mønster til bluser med raglan-ærmer. Kender du et, du vil anbefale?

Og så har jeg ikke mere på hjerte nu end selvfølgelig at ønske jer alle en herlig weekend. Min er startet godt! Havde i forbindelse med mit arbejde som selvstændig tidligere i dag et møde med en kunde, der skal have gennemskrevet og salgsoptimeret alle tekster på sin hjemmeside. Det er så fedt, når det lykkes at få gode kunder. For ja, det med at få kunder er absolut det sværeste ved at kaste sig ud i at køre sin egen virksomhed. Det er bare skidesvært at finde sin indre sælger frem og ta' det rør og gå i gang med det, der uundgåeligt skal til for at få arbejde nok. Men jeg øver mig. Og håber at øvelse gør mester :-)


Blød og legevenlig nederdel med sidelommer
Syntes det ville være så superfint, hvis halsen kunne være af isoli (som resten af blusen) og ikke af rib.
Men det flapper simpelthen for meget, så i aften ryger denne kant af og god gammel rib kommer på i stedet for.




3 kommentarer:

  1. Sikke en skøn nederdel og jeg er ås bare helt vild med de sweatahirts med anderledes skulder. Nu da min første jerseybluae er lykkes skal jeg vist ås prøve kræfter med de funky skuldre. God weekend :-)
    Kh Line

    SvarSlet
  2. Jeg glæder mig til at se blusen :-)
    Mht. til det at være selvstændig, så prøv at kig ind til momsmor.dk. Det er et netværk for selvstændige kvinder med børn. Her er mange gode kontakter og Vibeke, der er ejeren, er super dygtig til at vejlede. Jeg er med i "klubben". Kh. Mette

    SvarSlet
  3. Tak for kommentarer I to :-) Har før kigget på momsmor.dk og følger også lidt med i, hvad der sker, men har ikke fundet ud af, om det er der, jeg skal være aktiv? Der er så mange netværk, og jeg synes det er ret svært at vurdere, hvad der "giver" mest. Men det lyder som om, det er noget, jeg skulle gøre! Tak for tippet, Mette! KH Maria

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...