onsdag den 3. oktober 2012

Er det en julekjole?

Måske - måske ikke. Men da vi i Workshop Copenhagen så småt er ved at planlægge jule-PR, skal der nogle julede produkter på banen. Derfor denne kjole, som i hvert fald kan bruges til jul, men vist også på alle mulige andre tidspunkter af året, hvis man synes. Kjolen har fået en lomme med sløjfe på. Fik ideen på denne blog, hvor der også findes en DIY på en lignende lomme.

Jeg når ellers ikke at være så forfærdelig kreativ for tiden. Men det går nok. Har efterhånden fået en del at se til på arbejdsfronten, og det er vildt fedt. Som nogen måske ved, så sprang jeg tidligere på året ud i det, sagde mit faste fuldtidsjob op og oprettede mit eget firma. Min plan var at kombinere freelance PR og kommunikation med en deltidsstilling. Og det er nu lykkedes. Har nemlig lige fået et rigtig fedt deltidsjob inden for PR og kommunikation, og det kan jeg så supplere med forskellige freelanceopgaver. Denne konstruktion passer mig helt perfekt, for der er plads til både kollegaer, fleksibilitet (det er jo alfa og omega, når man gerne vil have tid til at være sammen med sine børn og mand!) og udvikling!

Hvor ville jeg hen med det?

Jo, nogen gange skal man ikke være så bange for at mærke efter og springe ud i det og følge sine små drømme. Livet er for kort til at gå rundt og være små-utilfreds. Og hvor galt kan det egentlig gå? :-)

God dag til jer allesammen.

P.S. Mit indlæg er måske lidt naivt, og jeg håber ikke, jeg træder nogen over tæerne. For jeg ved selvfølgelig godt, at der kan være masser af grunde til, at man måske ikke har mulighed for at følge sine drømme og bare sige sit job op! Økonomi og et trængt arbejdsmarked komplicerer naturligvis tingene. Men i bund og grund er der bare ikke andre end os selv, der kan styre retningen på vores liv. Og derfor mener jeg, at det er så utrolig vigtigt, at vi tør "tage sagen i egen hånd". Også selvom det kan være skræmmende...




10 kommentarer:

  1. Hvor lyder det bare fedt med din jobsituation. Gid alle kunne gøre det de brænder allermest for...

    Kjolen er da super jule-sød. :-)

    SvarSlet
  2. Du er simpelthen så sej Maria... Ikke at jeg overhovedet fatter hvad det er din lille virksomhed laver :)
    Jeg har nok også en lille iværksætter i maven, men er for stor en tryghedsnarkoman til at turde...

    SvarSlet
  3. Eijj, Libbie - vi må lave noget sammen så! ;-) (Undskyld spam).

    SvarSlet
  4. Kære Maria

    Jeg synes også, du er sej, for du var ikke glad i dit gamle job - og ja, så skal man altså turde at tage springet! Jeg synes også, jeg selv var sej, da jeg sagde min faste lærerstilling op for at få en ny lærerstilling - og dermed gå i usikkerhed ang fastansættelse i halvandet år. Men jeg fortrød aldrig - heller ikke, da det så aller sortest ud.

    Og kjolen er rigtig fin - og meget julet:-)

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  5. Kære Maria.
    Tak for dit indlæg - det er faktisk lige hvad jeg havde brug for!
    Og tillykke med at tingene flasker sig for dig. Det er fedt!

    Supersød kjole i øvrigt :).

    SvarSlet
  6. Ih hvor dejligt med gang i dit firma og job :-) Bare du stadig har tid til det kreative og bloggen, for vi er mange der holder af dig her i blogland :-)
    Flot flot kjole! !

    kh viola

    SvarSlet
  7. Sikke en smuk kjole - den er både julet og perfekt til andre lejligheder. :)

    SvarSlet
  8. Kære piger. Tak for jeres ord og for opbakningen omkring job-firma-situationen. Det er så dejligt at høre!

    Maria: Ja, gid alle kunne lave lige præcis, hvad de havde lyst til. Hvad ville du allerhelst - udover at lave geschäft med Libbie? ;-)

    Libbie: Tak, du er sød!! Du er da selv en sand iværksætter med alle de projekter, du har gang i som både krea-, spejder og gymnastikmor. Hvis ikke det var fordi jeg havde været rigtig træt af mit gamle arbejde, er jeg heller ikke sikker på, at jeg havde valgt denne vej. Men da det kom til stykket (og i disse arbejdsmarkedskrisetider) så jeg det som min eneste mulighed. Og tjae - hvad laver jeg? Hjælper mindre virksomheder med at kommunikere og markedsføre sig bl.a.

    Anna: Ja,det er var en beslutning, jeg skulle tage. For det holder ikke at være ked af at gå på arbejde. Jeg har også stor respekt for din beslutning, men det endte jo godt, så det var helt rigtigt, at du fulgte din mavefornemmelse, selvom det betød lidt mere usikkerhed for en tid!!

    Maj: Tak. Dejligt du kunne bruge indlægget til noget. I virkeligheden kommer vi fleste nok til at rode med drømme og virkelighed på et eller andet tidspunkt. Og jeg kan fortælle, at det tog ret så lang tid, før jeg turde gøre noget ved at jeg var utilfreds.

    Viola. Hvor er du sød! Og tak. Bare rolig, jeg vil IKKE på nogen måde undvære hverken at være kreativ eller at blogge for den sags skyld!

    Mette: Tusind tak. Og ja, jeg er enig i, at kjolen kan bruges både til jul og på andre tider af året.

    SvarSlet
  9. Det lyder virkelig dejligt at du har mulighed for at kombinere at være selvstændig og have en deltidsstilling. Nu har jeg ikke noget ønske om at være selvtændig, da jeg er utroligt glad for mit arbejde, men HVIS jeg skulle starte noget op selv, ville jeg helt sikkert foretrække også at have et deltidsjob. Det lyder meget spændende!

    Og kjolen er virkelig sød - du er simpelthent så dygtig. Er du bare født god, eller er det masser af øvelse? Elsker dine kreationer.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  10. Kære Christina. Ja, det er sgu ret dejligt med det arbejde, og det passer i hvert fald mig rigtig godt lige nu. Fantastisk at du er så glad for dit arbejde også (der er jo mange fordele ved fast arbejde!!) - men hvad laver du egentlig? :-)
    Og så tak selvfølgelig. Du er dælme god til at rose. Det er en god evne at have.
    Jeg tror, at øvelse har hjulpet mig en del. Og så synes jeg jo bare det er ualmindeligt sjovt at sy!
    KH Maria

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...