fredag den 17. januar 2014

Nyt soveværelse. Ligger du inde med en gammel fyldningsdør, du ikke skal bruge?

Sidste weekend fik jeg givet soveværelset en tiltrængt omgang maling, og nu har væggene den flotteste, lyse grå farve. Jeg er meget glad :-) Også for mit nye sengetæppe, som er syet af stof fra Stof 2000.

Dog er der stadig en del planer, jeg mangler at få ført ud i livet. Den ene er, at sengen skal hæves, så vi kan få plads til høje skuffer under (i en lille lejlighed mangler man altid opbevaringsplads). Min anden plan er at lave et hovedgærde ud af en gammel fyldningsdør, der skal flækkes på midten, sættes sammen som en bred plade og males sort.

Men jeg har ingen fyldningsdør!! Så hvis du ligger inde med en ekstra på max 80 cm i bredden (optimalt omkring de 70 cm), er jeg den glade køber! Det spiller ingen rolle, hvordan standen er, da jeg alligevel vil male den!

Rigtig god weekend :-)

Lampen i hjørnet er en gammel sag, jeg har overtaget fra min farmor. Lige nu er den brun, men jeg maler den nok. Ved bare ikke i hvilken farve? Måske kobber? Eller sort? Eller???





4 kommentarer:

  1. Hej Maria. Det ser godt ud :-) Hvad med at "efterlyse" fyldningsdøren på DBA? Jeg tror også, at der findes en side på nettet, hvor man kan udveksle byggematerialer, og andre dele til huset. God søndag! Hilsen Nina (sytraad.blogspot.dk)

    SvarSlet
  2. Tak for input. Det må jeg tjekke ud! God mandag til dig, bliver det jo til nu ;-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det flot! Syntes det kunne være ret fint med kobberlampe, hvis hovedgærdet skal være sort...
    Hvad med en OSB plade, malet så man kan se strukturen (hvis du ikke kan finde en fyldningsdør...)
    Vil tilgengæld lige høre dig om sengebordet er egenproduktion?

    SvarSlet
  4. Tak :-) Og ja, det hælder jeg også lidt til. Altså kobber. Og jo, måske en osb-plade skal være løsningen, hvis ikke det lykkes at finde en fyldningsdør? Har bare drømt om at det skal være sådan en fin, ramponeret sag ;-)
    Sengebordet er skam købt i Netto for nogle år siden. Det er en mini-bogkasse i bambustræ, som jeg har malet.. Kh Maria

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...