Uge 14 og en 90 års fødselsdag

Ungerne fanget af kameraet til min farmors halvfems års fødselsdag. Jeg kan huske dengang, hun var 67 år, vejede 67 kg og var 167 cm høj. Pudsigt hvad man bider mærke i som barn. Min farmor blev fejret af mange søde mennesker. Og mange smukke taler blev holdt. Farmor startede selv festivitasen (et rigtig farmor-ord) med digtet "Spor".. Hvis bare man kunne sætte lige så mange fine spor, som hun har gjort i sit liv!

I fuld firsspring på vej mod en vejrmølle

Skoene var engang så fine... men nu med mange vejrmøller bag sig er glimmeren på snuderne røget sig en tur.

Et øjebliks pause

"Hey - jeg gider da ikke fotograferes, Liva!"

To helt forskellige kjoler

Min søde farmor har førhen syet rigtig, rigtig meget, men hun er nu næsten 90 år, og hendes øjne er desværre ikke længere så gode, at hun kan bruge symaskinen. Øv! Til gengæld kan hun stadig strikke - og vi bliver jævnligt forsynet med lune lækkerier... Nå, men hun deler af og til ud af de stofrester, hun har liggende i skabet, og jeg har bl.a. fået et blomstret stykke satin (tror jeg det er), som Liva forelskede sig hovedkuls i. Selv ville jeg nok aldrig have købt stoffet, men nu hvor jeg havde det, skulle det helt sikkert bruges.

Jeg har brugt stoffet som skørt på en kjole, hvor overdelen er syet af let, sort isoli kantet med helt almindelig rib. Det bringer lige kjolen ned fra højderne og gør den lidt mere passende til et pigebarn - og lidt mindre fin. Og vigtigst - Liva er glad og glæder sig til at tage den på til oldemors 90 års fødselsdag i april.

Ideen med at kombinere stofkvaliteter kan jeg godt lide, og jeg tror, jeg vil forsøge mig med en kombination af måske lysegrå isoli foroven og florlet bomuldsvoile (og måske også tyl?) som skørt - gerne i skønne pasteller. Så bliver det til sådan en femi-sporty kjole - en slags kjole, som Liva vist godt kan li' :-) Næste gang gør jeg nok også overdelen en anelse smallere samt lidt mindre udringet.

Tror I ikke, det kunne blive til en kjole, der kunne falde i en snart 7 årig piges smag?

Liva foran mit "krisehjørne" i stuen. Vil så gerne have autolakeret Montanareolerne (som Jens har fra sin farmor), men det koster kassen, så jeg overvejer om man hellere skulle sælge dem og købe en helt ny reol?

Kjolen bagfra i en meget rodet stue. Vores unger vender altid skamlerne på hovedet. Hvorfor?

En lidt mere klassisk kjole, som en mor har bestilt til sin lille pige.

Feriebilleder og en lille smule krea

Så er vi atter hjemme efter at have brugt en lille uge i det sydfranske, hvor den har stået på intet andet end ren afslapning.

Det var skønt med en pause fra hverdagen. Synes altid, at efterårsferien er temmelig tiltrængt!

Stemningen på denne årstid i den lille forstad uden for Cannes er i modsætning til om sommeren helt rolig og sådan nærmest zen-agtig, og det er ganske enkelt massage for sjælen at nyde det smukke efterårslys og lytte til de brusende Middelhavsbølger.

Inden vi tog afsted, havde jeg ambitioner om at lære at knytte og brodere, men det blev nu ikke til ret meget kreatid på turen... Faktisk blev det kun til et par knyttede armbånd efter kyndig vejledning fra denne DIY. Men lidt tæller vel også?

Middelhavet

Farfar og Willi mærker vandet

Vi legede lidt med at tage billeder af vores skygger. Her er det mig selv :-)

Fantastiske, brusende og lidt vilde bølger. Ungerne elsker det.

Knyttet armbånd med sølv vedhæng 

Knyttet armbånd med rustik mønt fra Panduro