Viser opslag med etiketten patchwork. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten patchwork. Vis alle opslag

fredag den 8. november 2013

Sy til din baby: Genudsendelse...

Ja, jeg hopper over, hvor gærdet er lavest i dag :-) Men da vi er på vej til Jylland for at være sammen med mine dejlige søstre, den ene med en vældig tyk mave, så når jeg ikke at få lavet noget som helst sy-agtigt i weekenden. Til gengæld har jeg gennem tiden syet ret meget babytøj- og tilbehør, så nu kan nye følgere se lidt af det - og I "gamle" må trækkes med et gensyn.

God weekend.

Anna med bloggen LaRaLiL står bag initiativet "Sy til din baby".

Fløjlsbukser med baglommer i Graziellastof


Bukser med sidelommer

Babytæppe i Amy Butler stof og brun babyfløjl. Lapperne vandt jeg i en giveaway hos LaRaLiL.
Bukser i påskefarver :-)

Mini buksedragt

Endnu en buksedragt..

Sengesæt syet af Amy Butler-lapper..
Bløøød og lækker jersey fra Malika Rosa

Babyfløjl og hjemmelavet, blomstret piping..

Frotté og fløjl i skøn forening

Sengesæt til den ene af min søsters tvillingedrenge

En lille, lækker Willi i jersey bluse med brede ribkanter og høj hals

Pacman applikation

Pyntepuder til et baby-drengeværelse

English recap: Just a little bit of what I have made for babies the last couple of years..



fredag den 20. april 2012

Tæppe af Amy Butler lapper

For lidt tid siden var jeg den heldige vinder af denne giveaway og fik en masse fine stoflapper fra Amy Butler. De mindste af dem er nu forvandlet til et patchworktæppe. Det er ellers sjældent, jeg kaster mig ud i patchworkgenren, for synes det kræver lige lovlig meget tålmodighed. Men nu var halvdelen af lapperne jo allerede klippet, og så kunne jeg godt lige overskue det!

De fine Butler-lapper er parret med lapper af brunt babyfløjl. Bagpå tæppet er der mintgrøn isoli, og tæppet er kantet med brunt skråbånd. Resultatet er lidt "strammere" end de tæpper, man ser flest af her i blogland, men alligevel er det ret fint, synes jeg..

Nu "mangler" jeg kun de store lapper, som skal blive til et tæppe til vores sofa... engang, når jeg får god tålmodighed igen!!

God weekend :-)



onsdag den 30. november 2011

Patchwork gået i sort

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker sort, så nu har den smukke farve også fundet vej til mine nye patchwork-puder. Jeg er dog også ret vild med "påfugle-stoffet" fra Liberty, som jeg købte i "Shaukat" i London i weekenden.. Hvis man er til Liberty-stoffer, så er den butik altså himmelen, for hold op, hvor var der mange ruller af det smukke stof!!


søndag den 7. august 2011

Babytæpper til min søsters tvillinger

Det har jeg vist skrevet før, men jeg skal være moster til tvillinger. Snart! Og nu er jeg netop blevet færdig med et tæppe til hver af de to drenge. Tæpperne er ikke helt så "lige" og præcise, som jeg havde troet, de ville blive, men en del af årsagen er nok, at jeg - stik i mod anbefalingerne - har valgt at bruge forskellige typer af stof - og så strækker det hele sig både lidt skævt og forskelligt. Nå, men jeg er nu alligevel meget godt tilfreds og er glad for farverne (især på det blå tæppe). Nu håber jeg bare, at tæpperne også falder i min søster og hendes kærestes smag..

Før kant..

Med kant.. Er mest vild med den brune -  synes måske den blå-blomstrede bliver for blå til det det grønne..

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...