Endnu et par bløde bukser har set dagens lys. Et drenget par af slagsen. Jeg forsøger mig jævnligt med, hvordan bukser til drenge kan pimpes op, så de ikke er så kedelige. Det er ret svært synes jeg, men har prøvet lidt forskelligt, og denne gang er det blevet til en robot af Annas strygestof. Den har fået lov at være bag på bukserne, så der også sker lidt sjovt dér.
Bukserne er en variant af den slags bukser, jeg har syet en milliard gange efterhånden, men til forskel fra dem, jeg normalt syr, er disse bukser lidt mere baggy og har kun en meget smal ribkant forneden. Det gør dem lidt mindre "baby'ede", synes jeg...
Men som sagt før - bløde bukser tager sig simpelthen bare bedst ud på!!


