I går var jeg på jagt efter nissegaver til ungernes skole og børnehave og faldt over disse trælysestager i Tiger. Ikke noget særligt, men med en lille klat maling, er de faktisk meget fine og gode nu i den mørke tid. Kan bedst lide lysestagen med det "blå-grå" bånd. Synes at balancen er blevet bedst her. Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvor de skal stå....
Nårh ja - og så husk, at det er ved at være sidste chance for at deltage i min giveaway! Jeg har dog valgt at udskyde trækningen en dag, altså til den 2. december, da der lige er kommet en fest "i vejen" den første ;-)


