Viser opslag med etiketten Løb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Løb. Vis alle opslag

søndag den 23. september 2012

Der var tre, der var seje...

.. og tidligere i dag gennemførte de tilsammen to maraton! Sgu i helvede, hvor var det fedt!!

Min mega seje mand løb sit første hele maraton på 3 timer og 29 minutter.

Jeg er så stolt ham!
(Han forsøgte sig faktisk også ved Copenhagen, men dejsede om ved de 34 km.. Øv, for en nedtur!)


Et helt maraton var dog lige i overkanten for mig, så min svoger og jeg delte et og kom i mål med en samlet tid på 3.26. Og jeg slog min personlige rekord - i mod alle odds - og løb på 1.48.51 (udråbstegn, udråbstegn og tusind smileys!!) 

Det var et mega løbenørdet og ikke spor kreativt indlæg, men hvis man ikke kan poste et indlæg her i blogland, når man er virkelig stolt, hvor kan man så?!

Og nej, hverken Peter, Jens eller jeg blev begavet med den fine buket blomster! Det gjorde Liva til gengæld. Og det sejeste var, at hun fik buketten af en af de kenyanske vindere, der tilfældigvis gik ved siden af os på vej væk fra målområdet. Den glade vinder syntes åbenbart godt om Liva og hendes lyse hår og kvitterede med at give hende buketten. Det var STORT!
Manden min løber her de sidste benhårde 50 meter inden mål til H.C. Andersen Maraton i dag!

fredag den 21. september 2012

Som mor så datter..

Eller noget.

Den eneste nederdel Liva har ytret ønske om at eje, er den, jeg syede til mig selv for lidt tid siden. Ønsket er næsten opfyldt. Jeg har tilladt mig at tilføje linning i det smukkeste Liberty samt et strejf af neon. Sidstnævnte kan dog ryge af så let som ingenting, for jeg har en idé om, at det måske ikke varer så længe, før jeg går neonkold!

Og så er det næsten weekend. Jeg elsker det. Fredag må være ugens bedste dag. Ligesom da man gik i gymnasiet og kunne skimte både fredagsbar og fest i horisonten, når man sad dér og svedte til naturfag ;-)

Druk (kan ikke lige finde på et andet pænt ord for at dele en flaske rødvin til Disney Sjov?) bliver det dog ikke til denne weekend, for søndag står den på hhv. et helt og et halvt maraton for Jens og mig. Har ganske urealistiske forventninger om at slå min personlige rekord på de 21 km, selvom jeg udmærket godt ved, det ikke sker, fordi jeg absolut ikke har trænet nok :-) Men jeg er født optimist og lader mig selv blive i troen, indtil det modsatte er bevist.

Rigtig god weekend til jer derude!!

MÆRKELIGT! Her har jeg fanget den helt rigtige neonfarve, men det lykkedes kun på et ud af 20 fotos. Jeg forstår det ikke.

Måske godkender Liva nederdelen, hvis outfit'et også indeholder yndlingsTee og ballerinaer? ;-) 






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...