To helt forskellige kjoler

Min søde farmor har førhen syet rigtig, rigtig meget, men hun er nu næsten 90 år, og hendes øjne er desværre ikke længere så gode, at hun kan bruge symaskinen. Øv! Til gengæld kan hun stadig strikke - og vi bliver jævnligt forsynet med lune lækkerier... Nå, men hun deler af og til ud af de stofrester, hun har liggende i skabet, og jeg har bl.a. fået et blomstret stykke satin (tror jeg det er), som Liva forelskede sig hovedkuls i. Selv ville jeg nok aldrig have købt stoffet, men nu hvor jeg havde det, skulle det helt sikkert bruges.

Jeg har brugt stoffet som skørt på en kjole, hvor overdelen er syet af let, sort isoli kantet med helt almindelig rib. Det bringer lige kjolen ned fra højderne og gør den lidt mere passende til et pigebarn - og lidt mindre fin. Og vigtigst - Liva er glad og glæder sig til at tage den på til oldemors 90 års fødselsdag i april.

Ideen med at kombinere stofkvaliteter kan jeg godt lide, og jeg tror, jeg vil forsøge mig med en kombination af måske lysegrå isoli foroven og florlet bomuldsvoile (og måske også tyl?) som skørt - gerne i skønne pasteller. Så bliver det til sådan en femi-sporty kjole - en slags kjole, som Liva vist godt kan li' :-) Næste gang gør jeg nok også overdelen en anelse smallere samt lidt mindre udringet.

Tror I ikke, det kunne blive til en kjole, der kunne falde i en snart 7 årig piges smag?

Liva foran mit "krisehjørne" i stuen. Vil så gerne have autolakeret Montanareolerne (som Jens har fra sin farmor), men det koster kassen, så jeg overvejer om man hellere skulle sælge dem og købe en helt ny reol?

Kjolen bagfra i en meget rodet stue. Vores unger vender altid skamlerne på hovedet. Hvorfor?

En lidt mere klassisk kjole, som en mor har bestilt til sin lille pige.